Skip til primært indhold

Historien bag Center for Fælles Beslutningstagning

Her på siden kan du læse om tilblivelsen af Center for Fælles Beslutningstagning

Der er sket relativt meget i centerets korte levetid. Derfor har vi udarbejdet et overblik over centerets historie, som kan ses nedenfor. 

Tidslinjen viser de spæde spadestik i 2011-2012 forud for oprettelsen af centeret i 2014 frem til nu. 

2011

Programstyregruppen for Patienternes Kræftsygehus, Vejle rejser til Boston for at lære mere om fælles beslutningstagning.

2012

Programplanen 'Patienternes Kræftsygehus' lanceres af Vejle Sygehus. 'Fælles beslutningstagning' er med som ét af indsatsområderne.

2014

Center for Fælles Beslutningstagning etableres som forskningscenter på Patienternes Kræftsygehus, Vejle.

2015

Den første programplan for centeret lanceres, og de første kurser i fælles beslutningstagning udbydes. 

Organisationsstrukturen omkring centeret etableres med et advisory board, bestående af internationale forskere indefor feltet, og en styregruppe bestående af repræsentanter fra Designskolen Kolding, Kræftens Bekæmpelse, Patienternes Kræftsygehus, Vejle, Syddansk Universitet og Patient- og Pårørenderådet, Vejle Sygehus.

2016

Demonstrationsprojekter indenfor lunge- og brystkræft påbegyndes på Onkologisk Afdeling på Patienternes Kræftsygehus, Vejle.

Mellem 2016 og 2018 indsamles data, der understøtter evidensen for implementering af fælles beslutningstagning.

2017

Samarbejdet med Designskolen Kolding udmunder i udviklingen af en BESLUTNINGSHJÆLPER . Det er det første beslutningsstøtteværktøj i Danmark, der kan anvendes på tværs af kliniske beslutningssituationer og på tværs af kliniske afdelinger. 

2019

Regionalt Center for Fælles Beslutningstagning etableres, og en implementeringsproces af fælles beslutningstagning iværksættes på tværs af regionen.

Centeret reorganiseres med en regional styregruppe, bestående af sygehusledelserne i Regionen samt koncerndirektøren, og et nyt Advisory Board bestående af en internationale og nationale rådgivere indenfor forskning og implementering. Patienter og pårørende er repræsenteret begge steder.

Et regionalt netværk af implementeringskonsulenter etableres. Pionérafdelinger udvælges på Regionens fem sygehusenheder. 

Første bølge implementeres på pionérafdelingerne i Region Syddanmark.

2020

E-læringsprogram om fælles beslutningstagning lanceres over sommeren. 

2021

På baggrund af stor efterspørgsel fra andre regioner, stilles fokus på at understøtte national implementering af fælles beslutningstagning.

2022

Centeret er værter for 11th International Shared Decision Making Conference.

APPFWU01V